Kort (geografi) - Cartagena (Spanien) (Cartagena)

Cartagena (Cartagena)
Cartagena er en spansk havneby og flådebase i Middelhavet. Byen ligger i den sydøstlige del af landet i den selvstyrende region Murcia og er regionens næststørste by.

Byen blev grundlagt i 227 f.Kr. som Qart Hadash (punisk: den Nye by) af feltherren Hasdrubal fra Karthago. Romerne erobrede byen i 209 f.Kr. og kaldte den Carthago Nova.

I anden halvdel af det 16. århundrede blev Cartagena under Filip II af Spanien en vigtig havneby og marinestation. Den var blandt andet en base for rejser til de spanske kolonier.

Under den spanske borgerkrig var Cartagena den vigtigste base for den republikanske flåde. Den holdt længere stand mod general Francos tropper end nogen anden spansk by, og den blev først indtaget den 31. marts 1939.

I 1987 blev der opdaget et romersk teater fra det 1. århundrede midt i byen. Det har siden 2008 været tilgængeligt for offentligheden.

Havnen er fortsat vigtig for byen og har bl.a. et skibsværft.

* Isidor af Sevilla (560-636), forfatter og kirkelærer

* Arturo Pérez-Reverte (1951), forfatter og journalist

 
Kort (geografi) - Cartagena (Cartagena)
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal 
Subnational enhed
By, Landsby,...